søndag den 30. november 2008

Google maps - Hvorfor denne adresse?

Hvorfor er det nu lige jeg henviser til denne adresse? West Houston Street 134 i New York? Det er fordi, der ligger en meget anbefalelsesværdig Bed and Breakfast. Det er en perfekt beliggenhed i et efter min mening ret attraktivt område i New York. Det er på grænsen mellem Soho og Greenwich Village. Der er også en dejlig og hyggelig café, hvor man spiser morgenmad, hører med til prisen for overnatningen. Derudover er det godt hænge-ud sted, når man totalt udmattet vender hjem ved aftenstid efter at have forceret indtil flere seværdigheder og har vandret Broadway tyndt. Så kan man få en dejlig fadøl og falde lidt ned på, inden man skal ud at spise om aftenen.

Google Maps

Google Maps: "http://maps.google.com/maps/ms?msa=0&msid=112358358539669322782.00045ce60b813780dc4ef&ie=UTF8&ll=40.730511,-74.001417&spn=0.007203,0.013733&t=h&z=16"

lørdag den 29. november 2008

Et billigt og godt madsted

Kære læsere. På utallige opfordringer vil jeg lige anbefale et madsted. Jeg starter absolut beskedent. Hvis I er til et billigt hurtigt måltid inden I skal videre til anden kulturel oplevelse er "Pasha Kebab" på Enghavevej 59 svaret på jeres hedeste drømme i den retning. Det er velsmagende, delikat og der ingen antydning af harsk gammelt olie. Jeg fik den bedste falaffel jeg har smagt i meget lang tid. Prøv det!

tirsdag den 25. november 2008

Nu nåede jeg så langt

En smule forsinket har jeg fået installeret google Talk og downloadet den. Således opløftet begiver jeg mig senere på ugen ud på de følgende opgaver. Derudover skal jeg jo til at bruge alle de flotte faciliteter, jeg har fået installeret aktivt. Flere vil gerne chatte med mig. Hav tålmodighed. Jeg skal nok, som Benny altid siger i Olsen-banden.

mandag den 24. november 2008

Besøg Arken og se surrealisterne og Picasso

I går var jeg på Arken, hvor der er nogle meget gode udstillinger for øjeblikket. Den ene er Picassos kvinder, hvor man har lånt en meget fin samling af hans grafik fra Jerusalem. Den anden er "begærets triumf" dansk og international surrealisme. Det er første gang, jeg er der siden ombygningen. Det er de sluppet godt fra. Der er meget mere plads til ophæng. Og her kommer ikke mindst de to nævnte udstillingen til deres ret. Deres café kan ogås anbefales. De har hver søndag et dejligt brunch-tag selv bord.

mandag den 17. november 2008

Ugens anbefaling: World Press Photo 08

I går var jeg til World Press fotoudstilling i Politikens Hus. Stedet er faktisk meget velegnet til denne type udstillinger. Normalt har den været i øksnehallen. Jeg kan varmt anbefale udstillingen. Der er mange stærke fotos fra verdens brændpunkter. Ikke just opløftende, men alligevel inspirerende, og rystes skal man jo engang imellem. Ikke mindst portrættet af Putin er flot og lidt skræmmende

Hjælp Amanda

Jeg er nu på tredie uge og har endnu ikke gjort sidstes uges ting færdig. Det vil jeg nu forsøge mig på i dag, så jeg kan komme videre, men jeg skal nu nok nå det. Is i maven! No panic.
Så jeg vil nu fortrøstningsfuldt begive mig videre til trin 4 og 5, inden jeg velfortejent kan fortsætte til dét, som jeg skal i denne uge.

mandag den 10. november 2008

kulturmisbrugeren slår til

Jeg må hellere leve op til det som jeg nu underskriver mig i bloggen. Så I får mindst én anbefaling hver uge. Det kan være bøger, film, en restaurant, og hvad der ellers byder sig. Så her kommer ugens anbefaling, som er en film. Nej det er ikke:" Frygtelig lykkelig", som alle sikkert har tænkt sig at se, men "Gomorra", som jeg så for et par dage siden. Den handler om den Napolitanske mafia, Comorraen. Det er en lidt ubehagelig film. Men den giver en fantastisk indsigt i, hvodan mafiaen i de lokaliteter fungerer, og hvor råddent det er. Her er der ingen idyllisering. Rammeren er et trøstesløst boligområde i udkanten af Napoli. Der huserer flere bander, og allrede fra børn indrulleres især drengene i det dårlige selskab. Nogle horrible scener om hvordan de styrer hele affaldsproblematikken, giver en god forklaring på, hvorfor skraldet omkring Napoli har været et næsten uløseligt problem. Det er åbentbart en guldgrube for mafiaen at have kontrollen over det. Der er brugt flere statister blandt beboerne i området, hvilket har koster dem nogle problemer hos camorraen. Godt man ikke bor dér.

fredag den 7. november 2008

23 ting - en god måde at få afmystificeret web. 2.0

Så nu er 23 ting i gang også for mit vedkommende. I starten tænkte jeg - det er en tidsrøver. Men ved nærmere eftertanke et det en god mulighed for at komme i gang med noget, som omverdenen har forsøgt at trække mig ind. Flere har inviteret mig til at være ven med dem i facebook og også det fagige netværk linkdn har haft fangearmene ude, hvor jeg har tænkt, nej det kan jeg altså ikke overskue. Har ikke tid, gider ikke. Vil hellere kommunkere med folk face-to face. Men lad dette nu være en mulighed for at få taget hul på det.